Dato
Den 18.-20. maj 2024
Start
Lørdag den 18. maj kl. 10:00 et sted i Slagelse. Indtjekning foregår mellem kl. 9.30 og kl. 10.00.
Der er mulighed for at ankomme på Antvorskov Skole fredag aften mellem kl. 19:00 og kl. 22:00. Kl. 22:00 er senest mulige tidspunkt, du kan få anvist lejrplads. Kommer du senere, kan du risikere at skulle flytte dit telt lørdag morgen. Ankommer I først lørdag morgen, tilbyder vi at fragte det grej, som I ikke skal bruge på dagløbet, til lejrpladsen. I kan så slå telt op efter dagløbet.
Slut
Mandag den 20. maj kl. 12.00 på Antvorskov Skole.
Sted
Antvorskov Skole, Slagelse by og nærliggende skove/områder.
Pris
Konkurrencesjak (inkl. pigesjak): 1.150,- kr.
Oldboyssjak: 1.300,- kr.
Transport
Sjakket sørger selv for transporten til og fra Sværdkamp.
Overnatning
I medbragt telt på en lejrplads.
Medbring
Alm. weekendudstyr, sovepose, liggeunderlag, lygte, kompas og ur (til alle i sjakket), sportstøj til o-løb og forhindringsbane, mad fra fredag morgen til og med lørdag eftermiddag, samt kontanter / mobilepay til banketten.
Derudover diverse værktøj og materialer til at gennemføre disciplinerne. Det kan du læse mere om i deltagerbrevet, som I modtager inden løbet. Her på hjemmesiden vil ligge en opdateret materialeliste i ugerne op til Sværdkamp.
Deltagere
For at deltage i konkurrencen om sværdet, skal alle i sjakket være mellem 16 og 23 år på tidspunktet for løbsstart. Konkurrencesjak bestående udelukkende af piger dyster samtidig om kyskhedsbæltet. Hvis en eller flere deltagere i sjakket er fyldt 24 år på løbets startdato, deltager sjakket som oldboyssjak. Oldboyssjak deltager i konkurrencen om ridderskjoldet.
Når tilmeldingen åbner, kan oldboyssjak maksimalt optage 30 pladser. Dagen efter åbning af tilmeldingen d. 2. februar vil eventuelle restpladser blive frigivet til alle sjaktyper.
Max 60 sjak
Der er en deltagerbegrænsning på 60 sjak. Det har vi gjort for at tage hensyn til, at der ikke bliver for meget ventetid på disciplinerne og for ikke at løbe ind i alt for mange logistiske udfordringer. Hvis man vil være sikker på en plads, er det derfor en god idé at tilmelde sig med det samme.
Tilmeldingen åbner 1. februar. kl: 19:55. Find mere information om selve tilmeldingen her.
Reduceret sjak
Bliver sjakket reduceres til 2 personer pga. eksempelvis sygdom, kan sjakket stadig deltage men uden for konkurrencen. Sjakket er dog velkommen til at finde en afløser, og det skal meddeles teamet hurtigst mulig. Sjakket får ikke refunderet deltagergebyret for den afbudsramte deltager.
Hvis sjakket bliver reduceret undervejs på Sværdkamp fx pga skader, konfirmation el. andet, deltager sjakket som udgangspunkt uden for konkurrencen. Det vil være muligt at gennemføre en disciplin og se sjakkets point på pointlisten, selvom man udgår af selve konkurrencen.
Yderligere information
Hvis du vil have mere at vide om Sværdkamp kan du sende en e-mail til info@svaerdkamp.dk eller følge os på Facebook.