Sværdkamp er som altid dybt afhængig af, at der er en masse hjælperhænder til rådighed under hele arrangementet. Lige fra parkeringsvagter og lejretablering til postbemanding og oprydning. Vi håber derfor at der er mange, der vil tage imod udfordringen og melde sig som hjælpere (igen) i år.
Selvom vi er dybt taknemmelige for al den hjælp vi kan få, er vi desværre nødt til at opkræve en hjælperbetaling på 75 kr. Til gengæld får du kost, logi og ikke mindst en super festbanket lørdag aften. Hvis du derimod “kun” hjælper til på en dagløbspost, så koster det ikke noget.
Sæt dit præg på dagløbet!
Vi søger også hjælpere, som har mulighed for at løse en mindre opgave inden årets Sværdkamp, nemlig at lave en dagløbspost. Vi har sat rammerne ud fra årets tema. Din opgave vil være at planlægge detaljerne, skaffe materialer og udføre posten. Hvis du selv har en stærk post-ide, du virkelig brænder for, så finder vi selvfølgelig ud af det 🙂
Har du mulighed for at hjælpe os med dette, så skriv eller ring til Mia (miarix@gmail.com // 51 50 77 25) eller Asta (salomonsen@asta-maria.dk // 50 99 31 62)
Husk: Det bliver garanteret endnu sjovere at være hjælper på dagløbet, hvis du selv har været med til at bestemme! Men uanset hvor meget hjælper du er, så garanterer vi, at der er hjælperkaffe (og te) til alle 🙂
Skriv et svar